Velkommen til Majbølle Mølle

Majbølle Mølle står høj og flot lige ud til motorvejen, og byder velkommen til Guldborgsund Kommune.

Møllen ejes af et Møllelaug, der har lidt over 80 medlemmer. Gennem et kontingent støtter Møllelauget møllens drift, men da der er mange udgifter forbundet med at vedligeholde sådan en ældre dame, afholdes der også mange arrangementer gennem året. Bl.a. er der Dansk Mølles dag hvert år den 3. søndag i juni (et landsdækkende arrangement), en grillaften i august og så det traditionsrige og velbesøgte julemarked den sidste weekend i november hvert år. Møllen står overfor en større renovering, som der søges økonomiske støtte til via diverse fonds- og projektpuljer.

Læs hele møllens historie her og vil du vide mere om Møllelaugets arbejde er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen